Agenda 21

På FN’s verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 blev man enige om en dagsorden eller et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. På engelsk fik den navnet “Agenda 21“.

Samlet blev der på Rio-konferencen vedtaget to deklarationer og et handlingsprogram, samt underskrevet to konventioner:

  • Rio-deklarationen om miljø og udvikling
  • Skovdeklarationen, med principper for bæredygtigt skovbrug
  • Agenda 21. Et handlingsprogram for, hvordan vi opnår bæredygtig udvikling
  • Klimakonventionen
  • Konventionen om biologisk mangfoldighed

“Pejlemærker” for en lokal Agenda 21 – bl.a.
nævnt i den Danske Agenda-kampagne

  • Helhedssyn og tværsektoriel tænkning
  • Aktiv borgerdeltagelse
  • Kredsløbstankegang
  • Inddragelse af globale hensyn
  • Styrkelse af det langsigtede perspektiv

Som en opfølgning på anvisningerne fra verdenskonferencen er der etableret lokale Agenda 21 grupper af borgere i en lang række danske kommuner – herunder Gladsaxe.

Trods det fremmedartede navn – Lokal Agenda 21 – drejer det sig ganske enkelt om den lokale miljøindsats foretaget af “almindelige” mennesker, der gerne vil give miljøet en hånd, lære mere om deres omgi­velser og deltage i et hyggeligt og menings­fyldt samvær med andre.

Det er sund fornuft og det er der mange fordele og muligheder i – se mere her.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling

I 2015 vedtog FN 17 nye verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats over de næste 15 år.
De vedrører også Danmark og Agenda 21 foreningen arbejder med de nye mål.