Lav dit eget naturkort – kreativ workshop for hele familien
11. februar @ 13:00 - 15:00
Tirsdag d. 11. februar kl. 13:00-15:00 på Bibliotek+
Kom og vær med til en hyggelig og kreativ eftermiddag, hvor vi laver naturkort af materialer, I selv har fundet i naturen. Det kan være blade, kviste, småsten eller andre spændende ting, I har samlet udenfor – måske i jeres egen have, på en gåtur eller lige i området omkring biblioteket.
Når vi skaber naturkort, får vi mulighed for at fordybe os i den natur, der omgiver os, og det åbner op for en spændende dialog om, hvordan vi kan passe på og værdsætte vores omgivelser.
Arrangementet er åbent for både børn og voksne – alle kan være med, og det er ganske gratis. Tag gerne familie, venner eller naboer med under armen, og lad jer inspirere af hinandens idéer og kreativitet. Vi sørger for basismaterialer som papir, sand og tape med videre samt en hyggelig stemning – I skal blot selv medbringe jeres naturfund.
Arrangementet er et samarbejde mellem Lokal Agenda 21 i Gladsaxe og Gladsaxe Bibliotekerne.
Se flere detaljer nederst i begivenheden.