Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Velkommen på Telefonfabrikken – mød Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

13. marts @ 19:00 - 21:00

Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe fortsætter sit arbejde for bæredygtighed og grønne fællesskaber i nye rammer efter lukningen af Grønt IDÉcenter. Nu har vi base på Telefonfabrikken, hvor vi fortsat arbejder for at fremme biodiversitet, bæredygtige løsninger og borgerinddragelse i Gladsaxe.

Til dette arrangement kan du høre mere om vores nuværende og kommende initiativer og finde ud af, hvordan du kan være med. Måske har du allerede en idé til et grønt projekt eller en bæredygtig aktivitet? Så er dette stedet at komme med den. Vi hjælper idéer på vej og skaber forbindelser, der kan gøre dem til virkelighed – hvad enten det handler om biodiversitet, klimatilpasning, fælleshaver eller noget helt fjerde.

Arrangementet er også en oplagt mulighed for andre foreninger og initiativer til at møde os og høre, hvordan vi kan samarbejde. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en endnu større forskel for natur, klima og fællesskaber i Gladsaxe.

Der vil være kaffe, te og kage undervejs, så der er rig mulighed for at netværke og tage en uformel snak om fælles interesser og grønne ambitioner. Vi glæder os til at byde både nye og gamle medlemmer velkommen.

Detaljer

Dato:
13. marts
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Arrangør

Lokal Agenda 21 i Gladsaxe
Telefon
39 57 69 20
E-mail
frchba@gladsaxe.dk

Sted

Drop Inn på Telefonfabrikken
Telefonvej 12
Søborg, 2860 Denmark
+ Google Maps
Scroll to Top