Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag: Kan vi finde liv udenfor Jorden?

11. november @ 18:45 - 21:00

”Er vi alene i universet?” er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.

Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder “ursuppen”. På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have lignende livsbetingelser som på Jorden – fx som de isdækkede måner Europa og Enceladus der rummer skjulte oceaner hvor liv måske trives.

Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.

Detaljer

Dato:
11. november
Tidspunkt:
18:45 - 21:00

Arrangør

Lokal Agenda 21 i Gladsaxe
Telefon
39 57 69 20
E-mail
frchba@gladsaxe.dk

Sted

Drop Inn på Telefonfabrikken
Telefonvej 12
Søborg, 2860
+ Google Maps
Scroll to Top