
Grøn Dag på Genbrugsstationen
11. maj @ 09:00 - 14:00

Grøn Dag på genbrugsstationen – søndag den 11. maj
Kom til en hyggelig og lærerig dag på genbrugsstationen, hvor du og familien kan blive klogere på affald, genbrug og biodiversitet 🌱
Lokal Agenda 21 i Gladsaxe inviterer i samarbejde med Gladsaxe Kommune til Grøn Dag søndag den 11. maj kl. 9-14 på genbrugsstationen. Her kan børn og voksne deltage i en sjov genbrugsjagt, få inspiration til mere biodiversitet derhjemme – og tage gode ting med hjem fra den røde container.
🔍 Deltag i genbrugsjagten og bliv klogere på sortering
🌍 Se kunstværket med legetøjsplaneter og oplev rullekomprimatoren i aktion
🛠 Gå på opdagelse i den røde container – tag gerne noget med hjem
🌸 Få frø med hjem og inspiration til at gøre en forskel for biodiversiteten
🎁 Vind præmier og nyd en flødebolle som tak for indsatsen!
Arrangementet foregår på Gladsaxe Kommunes nye genbrugsstation. Parkering kan ske ved Bauhaus.
Vi glæder os til at se jer til en grøn og festlig dag!