Regenerativt landbrug
Det bæredygtige kinderæg
Mandag 11. maj havde vi, i anledning af årsmødet, besøg af filmskaber og grøn aktivist, Isabelle Denaro. Hun viste klip fra filmen “Landbrugets Natur” og fortalte om hvordan landbruget kan arbejde med naturens principper.
Isabelle Denaro lagde ud med at fortælle lidt om sin egen baggrund som kosmopolit – født og opvokset i udlandet og i mange år bosat i Spanien, hvor alt økologisk dyrket går til eksport, og der næsten ikke findes økologiske grønsager i supermarkederne. Bevidstheden om at hun gav sine børn mad, der var sprøjtet med gift, fik Denaro til at flytte familien til Danmark i 2019. Her fandt hun et stort udbud af økologi, men det gik også op for hende, at kun omtrent 10 % af den danske landbrugsjord bliver dyrket økologisk. Derfor begyndte hun at undersøge området nærmere, og fik øjnene op for hvad det regenerative landbrug kan.
Regenerativt landbrug bruges som betegnelse for flere forskellige dyrkningsformer, og har ikke en officiel definition. Ordet ’regenerativt’ betyder genopbyggende, og der er konsensus om, at det man genopbygger i regenerativt landbrug, er jorden, eller nærmere bestemt, det mikroliv, der findes i jorden. I blot en lille skefuld jord findes der flere små levende organismer, end vi er mennesker her på planeten, og de spiller en helt afgørende rolle for næringsindholdet i de planter, der vokser i jorden. I dag har vi skadet mikrolivet så meget, at vi skal spise fem gulerødder for at få de næringsstoffer vi kunne få fra en enkelt gulerod for 70 år siden.
Isabelle Denaro viste klip fra sin film ”Landbrugets Natur”. Først et, hvor samspillet mellem jorden, planterne og mikroorganismerne i jorden bliver forklaret, og herefter tre klip fra forskellige typer af regenerativt landbrug. Her er det også en vigtig pointe, at netop jordens sundhed ikke er sikret ved at man stopper med at sprøjte med pesticider og bruge kunstgødning. Det er helt afgørende, at man stopper med at bearbejde jorden i dybden, da pløjning slår de vigtige mikroorganismer ihjel. Desuden er det vigtigt at jorden altid er dækket, enten af levende planter, eller dødt plantemateriale, så der altid er mad til mikrolivet.
Skovhaven – et robust dyrkningssystem
Den mest avancerede dyrkningsform indenfor det regenerative landbrug, er skovhaven. Her så vi et klip, hvor Mira Illeris fra Skovvirke ved Svanholm forklarer ideen om at arbejde med naturen i stedet for imod den. Jorden vil altid forsøge at danne skov gennem den såkaldte succession. Den proces modarbejder man, når man hvert år starter forfra med enårige planter i monokultur, og af samme grund, vil naturen forsøge at modarbejde landmanden. Det sker fx i form af insektangreb, ”ukrudt”, skimmel og andre plantesygdomme mv.
Skovhaven kan rumme over 100 forskellige arter, og er bygget op som en lysåben skov, hvor alle planter er spiselige. Ofte har planterne flere funktioner, fx at give læ eller at hente næringsstoffer op fra dybere lag i jorden via lange pælerødder. Alt det gør skovhaven meget modstandsdygtig. Selvom en enkelt af de mange afgrøder bliver angrebet, kan skaden ikke sprede sig gennem hele systemet, og der vil derfor altid være et godt afkast.
Den måske allervigtigste fordel ved den regenerative dyrkningsform er, at den forener hensyn til biodiversitet, klima og fødevareproduktion. Den gør det simpelthen muligt at dyrke mad, lagre kulstof og styrke biodiversiteten på ét og samme areal. Derfor er det vigtigt, at mange flere får øjnene op for denne dyrkningsform – det gælder også haveejere. Hvis vi brugte alle vores villahaver, kunne vi nemlig dyrke mad til over 4 millioner mennesker. Faktisk har vi lokalt et godt eksempel. Jens og Sølva, der har kolonihaven “Slottet i Smørmosen”, producerer, foruden friske æg, 70% af de grønsager de spiser, på et areal der er betydeligt mindre end en gennemsnitlig villahave.
Måske kunne vi finde et sted i kommunen, hvor der kunne blive plads til et lille skovhave-eksperiment – til glæde og gavn for dyr og mikroorganismer, og for nuværende og kommende generationer.
